Blog Image

Dykkerrejse til Maldiverne 2013

Om dagbogen

Blot et stemningsbillede af hvordan det går.

Månen på vej i dybet

Dagbog Posted on søn, november 10, 2013 20:56:35


Godnat og sov godt



What a dog

Dagbog Posted on søn, november 10, 2013 20:54:15

Som jeg skrev var fotosafari specifikt på at finde flyvende hunde. Der er en del af dem, så fandt hurtigt nogle af dem.
Husk du kan se dem i stor størrelse i fotoalbum. Klik HER



En vild ballon

Dykning Posted on søn, november 10, 2013 16:15:09

Dyk nr 12 Site 7 – Maamigili Beyru smileySe på kort HER
Vand temp.: 29 ºC Nedetid: 49 min.
Tidsinterval: 11:14 – 12:03 Dybde / gennemsnit: 15,0 /10,1 meter
Dato: 10.11.2013 Bar start / Slut: 200 / 50
Bemærkning:
Vi skulle på jagt efter hvalhajer, men umiddelbart ikke noget at se fra overfladen.

Eneste vilde der skete på dette dyk var da jeg skulle puste vores mærkeballon op.
Det er en aflang ballon hvor der står “Diver below”.
Så kan båden se vi er der og kommer hen mod os når vi kommer op efter vores sikkerhedsstop på de tre minutter på fem meters dybde.



Hvad koster en leopard haj?

Dykning Posted on søn, november 10, 2013 16:06:08

Dyk nr 11 Site 5 – Bodu Finolhu Thila smileySe på kort HER
Vand temp.: 29 ºC Nedetid: 46 min.
Tidsinterval: 9:30 – 10:07 Dybde / gennemsnit: 31,3 /13,3 meter
Dato: 10.11.2013 Bar start / Slut: 200 / 5
Bemærkning:
Efter de obligatoriske 45 minutters sejllads var vi nået ud til Bodu Finolhu Thila hvor vi skulle have vores første dyk.

Vi havde ny divemaster i dag og hun virkede ret fin. I starten gik det ret dybt og der var en del småhajer at se.

Jeg kom ret tæt på en leopard haj, men det kostede meget luft at møde den på 31,4 meters dybde.
Jeg kunne se på min måler at det havde kostet og bevægede mig højere op.


Vi lå på omkring 10 meters dybde, godt 8-10 meter højere end de andre, da en mindre Manta kom flyvende lige mod os.
Den havde meget fart på og jeg prøvede at følge den, men det blev ikke ret langt, for den var for hurtig.


Det havde også kostet yderligere luft, så jeg steg yderligere for at spare lidt mere på luften.
Jeg gav signal til Per om at holde sig i nærheden.

Vi svømmede langs revet på de fem meters dybde og udnyttede på den måde vores sikkerhedsstop.

Da vi nåede overfladen var min tank stort set tom.
Så det koster at gå på de store dybder.

Vi havde talt om vi skulle have taget nitrox kursus først på ugen, men kom fra det.
Det kunne have hjulpet en del på nedetiden.



Sidste dag med klikken

Dagbog Posted on søn, november 10, 2013 16:01:27

Så blev det sidste dag med dykning så vi var igen oppe kl. 7.15 for at nå at få morgenmad.
Vi sad klar på båden da Stefan kom og viste en film han havde optaget på natdyk i går. Jeg havde tænkt på at ville have taget det, men droppede alligevel. ØV.
På videoen ser man Manta looper foran ham mange gange, med åben mund så man kan se direkte ind i dybet på den og ud gennem gællerne. Fed video og pis jeg droppede det.

Men vi kom af sted på dagens to dyk og vejret var rigtig fint. På vej ind fra dykningen så vi masser af delfiner.
Efter dykningen fik vi vores frokost som vi plejer i Vanis. Det er på tide at skulle hjem, for nu kan de vores værelses nummer udenad.
To vand og to spaghetti bolognaise.

Per tog ud og sejle og jeg gik på fotosafari ovre i naturparken. Det er der hvor de dyrker deres grøntsager og frugter.
Jeg var specielt på jagt efter de flyvende hunde. Der var mange af dem, men de gemte sig mellem bladene, så det var svært at få lys nok.
Men der er sikkert kommet et par billeder i kassen som kan bruges.

Jeg var ikke færdig med foto, så jeg kravlede rundt på stranden med kamera og tændstikker.
Eremitkrebsene var så små at jeg ville visualisere det med en tændstik. Selve krebsen er ikke større end svovlet på tændstikken.

Og vejret – varmt.

Efter al den kravlen rundt var det skønt med en dukkert i det 31 ºC varme vand. Resten af eftermiddagen blev flittigt brugt på liggestolen med at fange solens sidste stråler inden den var på vej ned.

Det nåede aldrig af blive en fin solnedgang, for der kom lige en byge inden, så igen i dag blev det til snorkling i regnvejr til det begyndte at blive mørkt.

Jeg lod mig dog ikke skræmme af lidt mørke og skyerne spredte sig lidt igen så månen kunne lyse lidt op, så frem med kameraet og tage et på aften billeder liggende i vandkanten.